Grundejerforeningen Volden består af 21 huse i 5 rækker
bygget i perioden 1978-80. Rækkehusene har
ejerforeningen Nicolajgården som nabo og er tæt på
Viborgs historiske bymidte. Man kan høre
domkirkeklokkerne falde i slag og f.eks. nyde den
brostensbelagte Sct Mogens Gade med sine imponerende,
gamle huse. Eksempelvis Sct Mogens Gade nr. 9, som er
opført i begyndelsen af 1500-tallet og et af de få huse
i Viborg, der overlevede branden i 1726. Historiens
vingesus mærkes i det hele taget, når man passerer
Karnapgården (Sct. Mogens Gade nr.31), Vestre Landsret
eller går ad den smalle og skæve sidegade, Navnløs. Fra
flere steder i Grundejerforeningen er der udsigt til
Viborg Nørresø, og de grønne oaser Pilehaven og Borgvold
er indenfor kort gåafstand
Sidst opdateret: 09.06.2024 |